Projekter

I Rollespilsforeningen Saga har vi to projekter. 

Magisk Skole – Odense og People of Sagara.

Fælles for vores projekter er, at de bliver drevet, med stor autonomi, af projektgrupper. Disse er ansvarlige for projekternes aktiviteter, udvikling og økonomi.

Hvis man er interesseret i ét af projekterne, kan man med fordel læse mere via linkene herunder.

Magisk Skole - Odense

Magisk Skole er et rollespil for børn mellem 8 og 14 år i Odense.
Spillet foregår i en eventyrlig verden på den magiske skole Nordheim som ligger på Møntergården. Deltagerne er elever på skolen fordelt i fire huse Fimbul, Yggdrasil, Freke og Rimfaxe.
Nordheim er en af Danmarks magikerskoler med alt hvad det indebærer af slotsspøgelser, hemmelige gange, monstre i kælderen, sære professorer og magiske eventyr.

People of Sagara

People of Sagara er et fællesskab for folk, der tager sammen til rollespilsscenarier i Mythodea-verdenen. 

I People of Sagara går vi sammen om at planlægge ture, danne indbyrdes relationer, arrangere danske scenarier, bygge udstyr og en masse andre ting, der gør vores oplevelser i Mythodea-verdenen større og sejere.

Projektet foregår i tæt samarbejde med andre foreninger og eksterne samarbejdspartnere.